Fyns politi bekræfter at der her til eftermiddag er blevet affyret skud i Odense. Ifølge B.T.s oplysninger har skudepsioden fundet sted i kvarteret ved Ejbygade tæt på Vollsmose. Det stod ved 18.50 tiden ikke klart om nogen var blevet ramt, men vagtchefen hos Fyns Politi oplyser at efterforskningen er overladt til drabsafdelingen ved Fyns Politi.

I følge TV2 Fyn er der blevet affyret syv-otte skud mod to personer, som kørte i en bil i Ejbygade.De to mænd - på 34 og 36 år - kunne ifølge politiet ligne »rockertyper«, men har ikke noget med bandekrigen at gøre, oplyser politiet.

Kort klokken 15 blev de to passet op af to andre biler. I bilerne var folk, der beskrives som mennesker af anden etnisk herkomst end dansk, der affyrede syv-otte skud mod bilen. De to mænd, der blev skudt mod, slap uskadte væk og vendte siden tilbage for at bese bilen. De henvendte sig herefter til politiet, der satte en større aktion i gang.

Talstærkt politi iført skudsikre vestre mødte herefter op på stedet for at afspærre gaden.