Brian Sandberg var ved i ambulancen, da hans kammerat blev kørt på hospitalet

Person ramt i kæben af skud Hellerup. 

To mænd blev mandag aften ramt af skud på Sticks'n'Sushi på Strandvejen i Hellerup. Ukendte gerningsmænd kørte mandag aften forbi restauranten og skød ind gennem vinduet. HA-rockeren, Dennis Brodthagen, blev ramt i kæben, og gerningsmændene flygtede i en bil med ZT 40 037.

Bilen, der blev meldt stjålet i sidste uge, er senere fundet udbrændt i Fogedgården på Nørrebro.

Dennis Brodthagen meldes mandag aften ved bevidshed og uden for livsfare, men han skal gennemgå en operation.

I følge et øjenvidne på stedet er også en anden mand ramt. Han blev ramt af fragmenter i ryggen. Han flygtede efterfølgende fra restauranten, men er efterfølgende blevet fundet. I følge bt.dks oplysninger er han prøvemedlem hos HA.

Politiet bekræfter at skyderiet var banderelateret og at Brian Sandberg var til stedet under skudepisoden.

Brian Sandberg, der var klædt i en lyseblå overdel, var med i ambulancen, da Dennis Brodthagen blev kørt på Rigshospitalet i København.


Jønke: Det er Dennis

Hells Angels-talsmanden, Jønke, bekræfter over bt.dk, at det er Dennis, som er ramt.

- Det er Dennis fra Copenhagen East Hells Angels, der er ramt i kæben. Brian Sandberg har det ok, siger han

Dennis Brodthagen har en baggrund fra Palæstina og er medlem af den nye HA-afdeling på Østerbro, der bliver kaldt Copenhagen East.

Brian Sandberg bor i en eksklusiv lejlighed i nærheden i restauranten. Han blev i januar forsøgt likvideret i juicebaren Joe & the Juice i København.

En af de ansatte i restauranten siger til bt,dk, at gerningsmændene kørte op foran restauranten efter at have holdt ved et lyskryds i nærheden. Øvenvidnet hørte to skud blive affyret og så bilen køre væk umiddelbart efter.

Restaurant Sticks’n’Sushi ligger på Strandvejen 197 i Hellerup. Samme gade, hvor tre medlemmer af AK81 tidligere på året overfaldt to unge indvandrere med et koben.

Det er syvende gang på blot 11 dage, at politiet rykker ud til skud i København. Senest blev en 18-årig mand i lørdags ramt af 25-30 hagl på Frederiksberg. Han er stadig i livsfare.

Bt.dk følger sagen....