Tirsdag aften blev der affyret flere skud fra en bil mod en anden. Episoden kan være terrorrelateret, lyder det fra politiet.

Sent tirsdag aften dannede bydelen Nordvest i København endnu en gang ramme om en skudepisode.

En bil med flere personer blev efter klokken 22 beskudt fra en anden bil på Grønnemose Allé, der var dog ikke nogen, der kom til skade. Ifølge eb.dk var en uskyldig mand i en have i nabolaget dog tæt på at blive ramt.

Politiet undersøger i øjeblikket sagen, og det vil ikke afvise, at skyderiet kan have været banderelateret, fortæller vagtchefen Allan Kronvold fra Vestegnens Politi til Ritzau ifølge Fyens.dk.

Han understreger, at skudepisoden behandles som forsøg på manddrab.

Politiet ved endnu ikke, hvem der skød, men Københavns Politi formoder ifølge eb.dk, at der er tale om et internt opgør, hvor en gruppe bandemedlemmer fra Tingbjerg skulle være indblandet. Den er allieret med en hårdkogt bande fra Blågårds Plads på Nørrebro, og politiet har derfor været massivt til stede på Nørrebro tirsdag aften.