En skolelærer er blevet fyret for at have brugt unødvendig magtanvendelse mod en eller flere elever.

Han blev op til juleferien fyret fra sin stilling på Overbygningsskolen i Tønder, skriver JydskeVestkysten.

»Jeg kan bekræfte, at en lærer ikke arbejder på skolen længere. Det er på grund af unødig magtanvendelse, hvilket også er den information, der er blevet sendt ud til det øvrige personale i en informationsmail,« lyder det fra skolechef i kommunen, Per Hansen.

TIP OS: Ved du noget om sagen? Kontakt B.T. på matu@bt.dk.

Da der er tale om en personsag kan skolen og kommunen ikke komme nærmere ind på, hvad magtanvendelsen mere konkret går ud på, og hvor mange elever der har været involveret.

Lærere i Danmark arbejder ud fra et landsdækkende regelsæt, hvor det kun er tilladt at bruge magt overfor elever i tre situationer.

Hvis eleven er til fare for læreren, sig selv eller andre elever.

Det er uvist, hvorvidt sagen er blevet meldt til politiet. Kommunen såvel som distriktsskolelederen har ikke anmeldt episoden, oplyser de til JydskeVestkysten.