'Vi er til brand i skur på Skovmoseskolen i Rødovre.'

Københavns Vestegns Politi skriver på Twitter, at de er til stede ved skolen på grund af røgudvikling.

Elever og lærere er i den forbindelse blevet evakueret fra skolen.

Meldingen er, at branden er under kontrol.

'Mindre røgspredning til skolen, som vi har fået udluftet. Skadeservice tilkaldt og elever og personale kan vende tilbage til de røgfrie dele af skolen,' skriver Hovedstadens Beredskab.

Brandårsagen er dog fortsat ukendt.

Seneste melding er, at ingen er kommet til skade.

B.T. følger sagen.