Har du modtaget en sms fra Skattestyrelsen om tilbagebetaling af penge? Så læs lige med her.

For ikke færre end 2.000 danskere har modtaget en sms de seneste dage om, at de har penge til gode hos Skattestyrelsen, som de nu kan få udbetalt.

'Meddelelse om tilbagebetaling af skat for ar 2017 - 877,39 DKK. Klik her for at fa adgang til din refundere. SkatDanmark,' lyder ordret det ifølge Skat i sms-beskeden.

Men ikke nok med, at beskeden indeholder en del stavefejl og i øvrigt er lidt besynderligt formuleret, så er der er altså tale om ren og skær svindel.

Derfor advarer Skat nu danskerne mod beskeden og understreger, at du under ingen omstændigheder må trykke på linket, der i beskeden.

'Svindel-SMS: Mindst 2.000 danskere har de seneste dage fået denne her besked. Den er ikke fra os, så klik ikke på noget,' skriver Skat på Twitter.

Det er langt fra første gang, at Skattestyrelsen må ud og advare danskerne mod snydebeskeder. Alene i år har Skattestyrelsen måtte advare mod måde mails og sms-beskeder adskillige gange, og de har tidligere understreget, at de aldrig vil bede om følgende:

  • Dine personoplysninger.
  • Dine konto- eller betalingskortoplysninger.
  • At du oplyser om et beløb.