Hvem har du ringet til? Hvornår? Hvem har ringet til dig? Skat har i en række sager, i håb at at finde ud af, hvorvidt udlandsdanskere skal betale skat i Danmark, forsøgt at tvinge landets teleselskaber til at udlevere følsomme teleoplysninger om deres kunder.

Skat vil vide, hvem kunderne har ringet til og hvornår, og hvem de har modtaget opkald fra - men den praksis ‘er ganske enkelt ikke tilladt’, siger ekspert i IT- og teleret, herunder persondatabeskyttelse, professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet.

»Skat har ikke ret til at få disse oplysninger, tværtimod har teleselskaberne pligt til at beskytte dem - med mindre det sker i sager om grov kriminalitet og efter, at Skat har fået en dommerkendelse. Juraen er ekstremt restriktiv på dette område,« siger professor Søren Sandfeld Jakobsen.

Hvis ekspertens vurdering er rigtig, betyder det, at Skat i et ukendt antal tilfælde i årevis har handlet i lodret modstrid med én af de helt centrale regler i et retssamfund, nemlig at myndighederne kun må få følsomme oplysninger om borgernes brug af telefoner, hvis en dommer har tilladt det.

Skat mener imidlertid, at det efter reglerne i skattekontrolloven - hvoraf det af paragraf 8D fremgår, at alle oplysninger, der 'skønnes' at være af 'væsentlig betydning for skatteligningen' skal udleveres til Skat - kan tvinge teleselskaberne til at udlevere følsomme oplysninger om deres kunders brug af telefon og SMS, uden at Skat har en dommerkendelse og til brug i helt almindelige ligningssager.

Ønsker politiet samme type oplysninger, kræver det en dommerkendelse, og den får politiet kun, hvis den person, der undersøges, er mistænkt for at have begået en forbrydelse, der kan give mindst seks års fængsel.

SKAT kan ikke kræve oplysningerne

Professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen henviser til, at det af EUs såkaldte e-persondatadirektiv - der fastlægger reglerne for, hvordan teleoplysninger skal beskyttes - meget klart fremgår, at teleoplysninger skal beskyttes og hemmeligholdes, og alene kan udleveres til myndigheder, hvis det sker af hensyn til ‘statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse i straffesager.’

Skat kan med andre ord ikke, fastslår Sandfeld Jakobsen, kræve disse oplysninger udleveret til brug i almindelige skattesager.

»De bagvedliggende EU-regler, som har forrang for dansk ret, herunder skattelovgivningen, er meget restriktive og kan ikke berettige til at kræve udlevering af teleoplysninger alene til brug for almindelig skattekontrol. Der skal være tale om egentlige straffesager forstået på den måde, at den person, Skat undersøger, skal være sigtet i en straffesag og der skal være et konkret og begrundet mistanke-grundlag, og de almindelige retssikkerheds-betingelser, blandt andet om sigtedes rettigheder, skal være opfyldt. Det betyder i praksis, at Skat skal have en dommerkendelse for at få adgang til disse oplysninger,« siger professor Sandfeld Jakobsen.

Skat hævder, at det i langt de fleste sager ikke ønsker oplysninger om, hvem den person, Skat undersøger, har ringet eller sendt SMS til, men alene oplysninger om, hvornår et opkald er foretaget, og om personen var i Danmark, da det skete.

Men det er ‘uden betydning’, siger Sandfeld Jakobsen, også disse oplysninger skal efter EU-reglerne beskyttes:

»Alle oplysninger, også ‘alene’ oplysninger om, hvorvidt en person befandt sig i Danmark og på, hvilke datoer han eller hun foretog et opkald, skal efter EU-reglerne beskyttes, med mindre der er tale om sager om grove lovovertrædelser. Også her må Skat komme med en dommerkendelse, siger professor Søren Sandfeld Jakobsen.

Dommerkendelse


Sandfeld Jakobsen får opbakning af professor, dr.jur. i skatteret ved Aarhus Universitet, Jan Pedersen:

»Det er ingen tvivl om, at det er et uhyre relevant redskab for Skat at få adgang til disse teleoplysninger, fordi det gør det muligt for Skat at afgøre, hvorvidt personer opholder sig og dermed muligvis er skattepligtige i Danmark. Det betyder, at kigger man isoleret på skattekontrolloven, så har Skat efter min vurdering adgang til disse oplysninger. Men jeg er enig i vurderingen af, at EU-reglerne til gengæld betyder, at Skat ikke kan kræve disse oplysninger, fordi EU-retten har forrang for dansk ret, hvilket betyder, at Skat, hvis man ønsker disse teleoplysninger, må komme med en dommerkendelse. I sidste ende skal dette spørgsmål afgøres ved domstolene, og der tror jeg, at Skat vil have en dårlig sag.«BT beskrev i går, at Skat i mindst 11 sager har bedt teleselskaberne udlevere følsomme teleoplysninger om deres kunder, men at selskaberne nu er enige om at afvise Skats krav, med mindre myndighederne kommer med en dommerkendelse.

Teleselskaberne, har i flere breve og under møder med Skat, gjort det klart, at selskaberne mener, at det er i strid med både EU-retten, retsplejeloven og grundloven at bede om fortrolige teleoplysninger. Grundloven har en paragraf, der fastslår, at ‘indgreb i meddelelseshemmeligheden’, hvilket er et gammelt dansk udtryk for, at myndighederne vil vide, hvem man taler, skriver eller ringer til, og hvad man taler om, ikke er tilladt uden dommerkendelse.

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, brancheforening for hovedparten af teleselskaberne, ‘glæder’ sig over, at det ifølge eksperterne er teleselskaberne og ikke Skat, der forstår retsplejeloven, grundloven og EU-retten bedst.

»Det ville jo være grotesk, hvis politiet i sager om selv grov kriminalitet skal have en dommerkendelse for at få adgang til oplysninger, mens SKAT bare mener at kunne trække disse oplysninger i en automat i sager, hvor folk ikke er sigtede eller mistænkte for noget som helst. Jeg har aldrig troet, at retstilstanden kan være sådan, og jeg er glad for, at eksperten er enig. Uanset hvad, mener vi at have en forpligtigelse til at beskytte disse følsomme og detaljerede oplysninger om vores kunder,« siger direktør Jakob Willer.

Skat afviser fuldstændigt enhver påstand om, at det handler i strid med loven ved at bede teleselskaberne om udlevere fortrolige teleoplysninger uden dommerkendelse. Intet i hverken EU-retten eller andre regler forhindrer Skat i at få adgang til disse oplysninger, oplyser Skats presseafdeling.

Ingen i Skat ønsker at lade sig interviewe af BT om sagen, men Skat har fremsendt en skriftlig udtalelse fra Steffen Normann Hansen, direktør i Skats kundeservice:

»Jeg forstår godt, at teleselskaberne er ubekvemme med at give oplysninger om deres kunder, men Skat har - når det er af væsentlig betydning for skatteligningen - ret til at forlange oplysninger hos teleselskaberne,« siger Steffen Normann Hansen.

Også Skatteministeriet mener, at Skat handler efter loven, og at EU-reglerne ikke forhindrer Skat i fri adgang til enhver teleoplysning, der er nødvendig for skattekontrollen.

Ministeriet oplyser dog i en skriftlig kommentar, at ministeriet nu nærmere vil undersøge, 'hvorvidt der skulle være eventuelle uoverensstemmelser mellem e-persondatadirektivet, implementeringen af dette i dansk lovgivning og skattekontrolloven.'

»Dette er dog ikke Skatteministeriets forventning,« oplyser ministeriet.