En 42-årig mand er onsdag, ved Retten i Viborg, blevet idømt forvaring for voldtægt og vidnetrusler efter en voldtægt i juni 2024.
Det skriver Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på X.
I meddelelsen hedder det:
'Når dommen lyder på forvaring skyldes det primært, at manden fire gange tidligere er dømt for voldtægt. Dømte ankede på stedet.'
Manden er desuden blevet udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
Del:
