Tirsdag aften rykkede både politi og en ambulance til Jægersgårdsgade i Aarhus.

Her havde et skænderi udviklet sig dramatisk.

En mand var blevet påkørt efter en form for uoverensstemmelse, skriver TV 2 Østjylland.

Til lokalmediet fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Casper Homann, at den påkørte mand lå på gaden og ømmede sig højlydt, da politiet ankom. Han var dog heldigvis ikke kommet alvorligt til skade.

Ingen er anholdt i sagen, men politiet formoder at vide, hvem gerningsmanden er.

Hvad uoverensstemmelsen skyldes, er endnu uvist.