Opdatering fra Midt- og Vestsjællands Politi: Vi har nu haft kontakt til Simon og efterlysningen er ikke længere aktuel.

Midt- og Vestsjællands Politi har mandag aften udsendt en efterlysning.

Man leder efter 31-årige Simon fra Svebølle.

Det oplyser politikredsen i et opslag på Twitter.

Politiet oplyser, at man har en mistanke om, at Simon har forladt egen bopæl i Svebølle i nedtrykt tilstand.

Midt- og Vestsjællands Politi vurderer, at han enten fortsat er i området eller kan være søgt mod Jylland.

Derfor vil man meget gerne i kontakt med ham.

Simon beskrives som værende mand, dansk, har kort klippet hår og er kraftig af bygning.

Derudover forventes han at være iført blå overdel og blå kasket.

Har du set Simon eller kender til hans nuværende lokation, så bedes man kontakte politiet via telefon 114.

B.T. følger sagen.