Aftenen inden en 10-årige pige blev tvunget ind i et skovstykke og voldtaget i Gullestrup nord for Herning, fejrede 16-årige AOM en glad aften med sine venner. Tilsyneladende i mægtigt humør og med et bredt smil poserer han på flere billeder fra festen, og det er ikke til at se, at han angiveligt skulle overfalde to unge piger mindre end et døgn efter.

Festen, som den unge mand deltog i, var en såkaldt Funkel Fest, hvor frivillige unge står bag aktiviteter, der sætter fokus på de positive forskelle mellem mennesker - uanset hudfarve. 

LÆS OGSÅ: 

Entréen var gratis, baren solgte billige øl og sodavand, og der var rød løber og tre bands på programmet.

Lørdag - præcis en uge efter overgrebet på den lille pige, er 16-årige AOM sigtet for voldtægt af den 10-årige samt voldtægtsforsøg af hendes 9-årige veninde.



Den 16-årige nægter sig skyldig i alle tre forhold - også selvom politiet ifølge anklageren har fundet hans dna på en kondompakke ved gerningsstedet.

- Super fed aften igår, skriver en af de andre unge, der deltog i festen, på Facebook.

Og sådan ser det også ud, når man ser på billederne af den nu varetægtsfængslede 16-årige.

Med et varmt smil og armen om en pige eller sammen med vennerne, som han tydeligvis hygger sig med.

Nu er han varetægtsfængslet indtil 23. november.

Ved du noget, kan du tippe bt.dk på 1929@bt.dk