Dommer i Horsens skal afgøre, om kvinde på 40 år skal varetægtsfængsles efter angreb på betjent.
En politimand blev ramt flere gange, da en kvinde i Grindsted onsdag brugte kniv mod ham.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag i en pressemeddelelse forud for et retsmøde med kvinden, der sigtes for at ville dræbe betjenten.
Betjenten blev bragt til behandling og er uden for livsfare, oplyste politikredsen onsdag.
Under episoden, der fandt sted sidst på formiddagen onsdag, affyrede politiet skud.
Torsdag skal en dommer i Retten i Horsens tage stilling til, om der er en begrundet mistanke om, at den 40-årige kvinde havde til hensigt at dræbe. Eller om der snarere var tale om farlig vold.
Desuden skal dommeren afgøre, om kvinden skal varetægtsfængsles.
/ritzau/
