OPDATERING: Tirsdag eftermiddag skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, at den 23-årige kvinde er blevet løsladt i grundlovsforhør. Kvinden er fortsat sigtet for grov vold mod et barn på under et år.
En 23-årig kvinde fremstilles i dag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg sigtet for grov vold.
Der er tale om en familierelation.
Ifølge politiet udøvede hun den grove vold mod et barn på under et år.
Syd- og Sønderjyllands Politi fik anmeldelsen om sagen i fredags, og nu er kvinden altså blevet anholdt.
Ved du noget om sagen? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv en mail på sebj@bt.dk.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til grundlovsforhøret.
