Søndag eftermiddag blev en 49-årig mand anholdt i Aarhus – sigtet for forsøg på grov vold med en proptrækker.
Det skete pludseligt søndag eftermiddag 15:28, da flere besøgende i parken blev vidne til tumult mellem to personer.
Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.
Det var ved Rådhusparken i Aarhus C, at nogle vidner havde set den 49-årige mand stikke ud efter den 35-årige med en skarp genstand.
De kontaktede derfor politiet, der ankom til stedet, hvor begge parter stadig var i gang med en ophedet diskussion.
Vidnerne fortalte, at de den 49-årige midt i diskussionen pludseligt stak ud efter den anden mand.
Den 35-årige var umiddelbart ikke blevet ramt, men havde fået en flænge i sin jakke.
Da betjentene visiterede den 49-årige, fandt de en proptrækker, som de vurderede var gerningsvåbnet.
Den 49-årige blev derfor anholdt og sigtet for forsøg på grov vold og for overtrædelse af knivloven.


