Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ifølge sigtelsen har de to mænd i forening dræbt den 22-årige kvinde, der forsvandt søndag morgen.

De er begge sigtet for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Hun forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade, hvor hun gik alene rundt ude på de tidlige morgentimer. Et overvågningskamera ved en butik på Vesterbro fangede, at hun satte sig ind i en mørk personbil. Den er blevet fundet på en af de to mænds adresser.

Ifølge sigtelsen, der netop er blevet læst op af anklageren i retten, skulle de to mænd på ukendt vis og på et ukendt sted i Nordjylland i tidsrummet 6. februar klokken 06.09 til 9. februar klokken 11.20 have dræbt den unge sygeplejerskestuderende kvinde.

Anklager Mette Bendix fortæller i retten, at de to 36-årige mænd blev anholdt mellem 11.20 og 11.21 på to forskellige adresser i Vendsyssel.

De to drabssigtede blev ført ind i retslokalet iført mørkt tøj og håndjern. Fælles for dem begge er, at de har kort hår. De virkede begge meget stille og kiggede ned i jorden.

Begge forsvarsadvokater begærede dørene lukket til grundlovsforhøret og navneforbud for begge mænd. Det valgte dommeren at imødekomme.

Dermed blev pressens repræsentanter sendt ud af retten, inden de to mænd skulle afhøres.

Men det kom frem inden, at de to mænd nægter sig skyldige. Det oplyste deres forsvarsadvokater.

Det er nu drabsagens femte døgn. Mia Skadhauge Stevn er ikke fundet endnu. Nordjyllands Politi har oplyst, at det er deres første prioritet i efterforskningen at finde hende. De har en del spor at forfølge.

B.T. har talt med ekskæresten til en af de drabssigtede mænd. Hun fortalte, at de har kendt hinanden i mange år og er barndomsvenner.

Onsdag fortalte en genbo til den ene af de to mænd, at den sigtede er en enspænder med kun en ven.

Opdateres …

Andre læser også