Sigtet efter spritkørsel – kørte ind i hus
Der befandt sig en mand i huset.

Der befandt sig en mand i huset.

Det gik voldsomt for sig, da en 49-årig tjekkisk mand valgte at køre spirituskørsel på Samsø.
Her endte han med – i høj hastighed – at påkøre et hus i byen Kolby, hvori der befandt sig en 56-årig mand.
Derfor er tjekken nu blevet sigtet for at have bragt beboerens liv i fare, lyder det i seneste døgnrapport fra Østjyllands Politi.
Forinden havde den 49-årige tjekke kørt gennem ejendommens tilhørende have, inden han sendte bilen ind i gavlen på bygningen.
»Politiet skal nu i samarbejde med en bilinspektør klarlægge hændelsesforløbet og omstændighederne forud for uheldet, står der i døgnrapporten.
Af døgnrapporten fremgår det ikke præcist, hvornår hændelsen fandt sted.
Den tjekkiske mand fremstilles i grundlovsforhør søndag kl. 13.
For kun får uger siden, gik det helt galt, da en lignende episode fandt sted i Tilst uden for Aarhus.
Her døde en 64-årig kvinde, da en bil ført af en 20-årig mand ramte det soveværelse, hvor hun lå og sov med sin mand.