På et botilbud på Nørrebro i København udspillede en voldsom voldtægt sig angivelig natten mellem fredag og lørdag.
Det fremgår af sigtelsen mod en 35-årig mand, der tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Københavns Byret.
I løbet af natten udsatte han angivelig en kvinde for en voldsom voldtægt.
Men inden den 35-årige begik det seksuelle overgreb, skulle han have bedøvet sit offer på uhyggelig vis.
Ikke mindre end otte gange skulle han have stukket kvinden med en kanyle i armen, hvorefter han injicerede et ukendt stof ind i kroppen på kvinden, fremgår det af sigtelsen.
Det skulle have bragt kvinden i en tilstand, der gjorde, at hun ikke var i stand til at modsætte sig den efterfølgende voldtægt.
Her erkendte han at have haft samleje med kvinden, men han nægter, at det skulle være voldtægt.
Det er uvist, om den 35-årige mand eller det kvindelige offer bor på botilbuddet.
Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På Fersk Gerning' her eller der, hvor du normalt lytter til podcast:
