Endnu et medlem af den berygtede Levakovic-klan risikerer udvisning fra Danmark. Fredag tager Østre Landsret stilling til, om Alpacino Petrovics udvisningsdom fra byretten skal stadfæstes.

Alpacino Petrovic er en del af sigøjnerklanen. Familien blev for alvor landskendt, da familiens overhoved, Gimi Levakovic, for nylig medvirkede i to programmer på TV2. Familien kom til Danmark i 1970erne og siden har dens medlemmer begået et hav af lovovertrædelser.

Et af medlemmerne, Jura Levakovic, har en dom til udvisning til Kroation for bank- og hjemmerøveri, og nu risikerer hans fætter Alpacino Petrovic at ryge samme vej.

Læs også:

Alpacino Petrovic blev i december idømt otte måneders fængsel, frakendelse af kørekortet i 10 år og udvisning samt indrejseforbud i Danmark i seks år. Dommen fik han, efter at have kørt vanvidskørsel under en biljagt gennem Københavns gader i en hash- og heroinrus 3. oktober 2014.

Anklageskriftt er syv sider langt og består af 26 forhold, herunder fire forhold, hvor sigøjnergangsteren er tiltalt for at have udsat andres liv for fare jf. straffelovens §252.

Læs også:

Alpacino Levakovic – udvist efter vanvidskørsel gennem Københavns gader i en rus af hash og heroin.
Alpacino Levakovic – udvist efter vanvidskørsel gennem Københavns gader i en rus af hash og heroin.
Vis mere

Biljagten begyndte på Vester Søgade klokken 08:15. Alpacino Petrovic kom kørende i en svensk indregistreret BMW og undlod at standse, da politiet viste ham af. Adskillige gange kørte den 24-årige gangster over for rødt, ligesom han foretog flere hasarderede overhalinger. Tre gange var han få meter fra at køre cyklister og fodgængere over. Biljagten endte på Bispeengbuen i Københavns nordvestkvarter, hvor Alpacino Petrovic mistede herredømmet over bilen og kørte ind i en Fiat Punto og en Ford Focus. På det tidspunkt var hans hastighed ifølge anklageskriftet mellem 100 og 130 kilometer i timen. Kort tid efter færdselsuheldet lykkedes det politiet at bringe BMW'en til standsning, fordi den var for ødelagt til at køre videre.

Alpacino Petrovic har anket dommen til frifindelse for nogle af punkterne og anker også strafudmålingen. Anklagemyndigheden fastholder kravet om, at Alpacino Petrovic bliver udvist.

Ankgesagen finder sted i Østre Landsret fredag.