Sidst set for knap to uger siden: Fortsat ingen spor efter 26-årig mand
Hvis du har set den savnede mand eller ved, hvor han kan befinde sig, bedes du kontakte politiet på 1-1-4.

Hvis du har set den savnede mand eller ved, hvor han kan befinde sig, bedes du kontakte politiet på 1-1-4.

Knap to uger er nu gået, siden en 26-årig mand forsvandt fra Esbjerg.
Endnu er det ikke lykkedes politiet at finde ham eller få lyd fra ham.
Det forklarer vagtchef Eli Gejsing fra Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt søndag morgen.
»Vi har ikke noget nyt,« siger han.
Det var familien til den 26-årige mand ved navn Anas, der meldte ham savnet.
Anas er ikke set siden den 28. september – og i den efterlysning, der blev sendt offentligt ud om sagen i fredags, lød det, at »familien er bekymret for hans velbefindende«.
»Vi er i kontakt med familien løbende,« forklarer Eli Gejsing.
Vagtchefen forklarer videre, at man indtil videre ikke har fået nogen henvendelser fra borgere, der har kunnet pege i en bestemt retning i sagen.
Hvis du har set den savnede mand eller ved, hvor han kan befinde sig, bedes du kontakte politiet på 1-1-4.