Tysk kvinde vidnede i går for første gang i en seriemord-sag, der har forbindelse til ny-nazistisk gruppe
Hun er mistænkt for 10 mord, to bombeattentater og 15 bankrøverier i en af Tysklands mest spektakulære kriminalsager.
Med et mørkt, løst hår og et sammenbidt ansigtsudtryk sad hun i går endnu en gang på anklagebænken. Selvom 40-årige Beate Zschäpe er tiltalt for seriemord i den helt store skala, har hun forholdt sig tavs i de to et halvt år, retssagen har kørt mod hende. Hun har i over 200 retsmøder undgået pressens interesse og de pårørendes hævngerrige blikke. Først i går kom hun med sin version af sagen under en afhøring i München.
Beate Zschäpe er det eneste overlevende medlem af den tyske højreekstremistiske terrorgruppe NSU (Nationalsozialistischer Untergrund), som i årene fra 2000 til 2007 stod bag noget af den mest grusomme kriminalitet, der er set i Tysklands historie siden Anden Verdenskrig.
Der blev set frem til gårsdagens retsmøde i spænding. På forhånd var det ventet, at den tiltalte kvinde ville åbne op og forholde sig til sagen i sin helhed. Iagttagere, der havde forventet store afsløringer fra hende, blev dog slemt skuffede. I en erklæring, hendes forsvarsadvokat læste op, afviste hun alle anklager, selvom hun erkendte kendskab til mordene. Hun fik først besked om dem, da de var begået, hævder hun.
»Jeg har på intet tidspunkt set mig som medlem af gruppen,« lød hendes svar ifølge den erkklæring hendes forsvarer Mathias Grasel læste op fra under gårsdagens afhøring.
Mordene var alle, på nær mordet på en politibetjent i 2007, racistisk motiverede. Ofrene var tilfældige forretningsdrivende med hovedsageligt tyrkisk baggrund, som med kirurgisk præcision blev likvideret af den højreekstreme gruppe, som udspringer af nynazismen. Gruppens metoder var så skruppelløse, at de begik mordene i dagslys. Ofrene blev som regel skudt ned på klos hold med en pistol af mærket CZ 83.
Beate Zschäpe havde to medsammensvorne, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt, som begik kollektivt selvmord efter et bankrøveri i november 2011. Umiddelbart efter sprængte Beate Zschäpe gruppens tilholdssted i luften, før hun overgav sig selv til politiet.
Fra 1998 til 2011 boede Beate Zschäpe, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt skjult for offentligheden og under falske navne i deres lejlighed i den østtyske by Zwickau.
Medløber eller hjernen bag
Efter gårsdagens retsmøde står det stadig hen i det uvisse, hvilken rolle Beate Zschäpe spillede i forberedelserne og udførelsen af de brutale seriemord. Hendes brudte tavshed har ikke gjort den tyske offentlighed klogere på, om hun blot var medløber eller hjernen bag de brutale handlinger.
Det første mord blev begået den 9. september 2000. Den dengang 38-årige Enver Simsek blev brutalt likvideret ved sin blomsterbod i den sydtyske by Nürnberg. I går overværede hans søn Kerim Simsek afhøringen af den tyske kvinde, der af tyske medier bliver kaldt ’Nazi-bruden’. Han var ikke imponeret af hendes forklaring.
»Det var et show! For mig er en afklaring i sagen, at alle spørgsmål bliver besvaret – hovedsageligt vores spørgsmål. Vi vil have hundrede procent vished, så vi kan konkludere. Det er latterligt, at vi blot fik et skriftligt svar fra hende i retten i dag,« siger Kerim Simsek til den tyske avis Bild.
Tyskerne rystede
Om de pårørende nogensinde får svar på, hvorfor deres kære skulle dræbes, er tvivlsomt. Beate Zschäpe har nemlig pure afvist at besvare deres spørgsmål.
Sagen har rystet Tyskland i så stort et omfang, at der nu stilles spørgsmål ved, hvordan den højreekstreme gruppe kunne slippe af sted med så grusomme handlinger, uden at politi og det tyske efterretningsvæsen fik færten af gruppens forbrydelser.
Det tyske politi var i begyndelsen overbevist om, at forbrydelserne skyldtes et internt opgør i indvandrermiljøerne. Det gik først op for de tyske myndigheder, at seriemorderne var tyske, da Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt begik selvmord i forbindelse med bankrøveriet i 2011.
Foruden de 10 drab, som gruppen begik i flere forskellige tyske byer, stod de også bag bombeattentater mod et tyrkisk forretningsområde Køln i 2001 og 2004. Til alt held døde ingen ved de to bombesprængninger, selvom det var NSU’s hensigt, at deres ugerning skulle koste menneskeliv.
