Seks personer i alderen 18 til 61 år blev søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens. 

De er sigtet for drab og medvirken til drab på en 68-årig mand i Taps ved Christiansfeld.

Nu skriver Sydøstjyllands Politi ifølge PolitiUpdate, at en 25-årig mand blev varetægtsfængslet frem til den 1. april med begrundet mistanke om at have begået drab.

En 35-årig mand blev ligeledes varetægtsfængslet frem til den 1. april. Han er mistænkt for medvirken til drab.

Dommeren fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle en 19-årig kvinde, en 52-årig kvinde og en 61-årig mand, men besluttede at opretholde deres anholdelse i op til tre gange 24 timer. 

En 19-årig kvinde blev ved grundlovsforhøret løsladt af dommeren.

Opdateres ...