Amagermandens grufulde gerninger er ikke glemt. Nogle bærer rundt på dem resten af livet.
Seks af hans ofre har været i den helt specielle situation, at de har mødt hinanden, sat i stævne på et hotel, langt fra deres eget hjem og miljø. De mødte hinanden på Hotel Randers. Invitationen kom fra Landsforeningen Hjælp Voldsofre, hvis hovedsæde ligger i Randers.
Det er første gang i dansk kriminalhistorie at man har samlet ofre fra den samme voldtægtsmand. Foreningen har tidligere lavet kurser for voldtægtsofre, men Amagermanden har så mange ofre, at de kunne skræddersy et helt specilet tilbud til de kvinder, der på grusom vis stiftede bekendtskab med amagermanden. Kurset hed »Vejen videre« og lå en weekend i januar.
For kvinderne var det en stor succes og megtet forløsende at møde andre kvinder, som præscis ved, hvad de andre er gået igennem.
Læs også:
»Jeg var også bare sådan: »Yes, jeg vil med«, med det samme, jeg hørte om at vi skulle samles på det kursus,« siger Anette (opdigtet navn, red.).
Hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at hun gerne ville mødes med de andre. Hun kendte tre af dem forvejen fra sin egen sag.
Men to andre kvinder dukkede også op. Mandy Johnsen var en af dem, skriver amtsavisen.dk.
»Jeg var meget nervøs, og det var også noget akavet i toget til Randers, nogle kendte jo hinanden i forvejen. Men der gik godt nok ikke ret lang tid, før vi følte, at vi havde en særlig forbindelse. Det var fedt, at vi havde muligheden for at lære hinanden at kende aftenen inden, kurset gik i gang. Da sad vi over et glas rødvin og hørte hinandens historier. Det gjorde, at der sådan set ikke var nogle overraskelser, da kurset kørte dagen efter,« siger Mandy Johnsen.
At det også var hårdt at krænge det inderste ud, lægger de ikke skjul på.
»Hver gang åbner vi jo en dør til rædselskabinettet,« siger Anette.
Læs også:
Grædt og grinet
»Det var en utrolig stærk følelse. Vi følte med det samme et bånd. Der var masser af omsorg, accept og respekt for hinanden. Da vi mødtes blev der grædt og grinet, og vi fortalte hver især vores historie og fik talt ud. Og den følelse man selv gik med, kan du godt multiplicere med 1000, da vi var sammen. Det var rimeligt heftigt og intenst,« siger Anette, der måtte sygemelde sig i tre dage efter, så bombet og træt var hun.
Begge er parate til at møde op, hvis der skal evalueres igen.
»Ja da, det vil bare blive hyggeligt,« siger de begge i munden på hinanden.
Over alle forventninger
Der er lavet en rapport over kurset »Vejen videre«, som blev holdt af psykologerne Tina Edstoft Kristensen, Bente von Monrath og Per Bernt Jensen, med Landsforeningen Hjælp Voldsofre som projektansvarlig.
Inden kurset havde kvinderne haft en individuel samtale med sekretariatsleder Jørn Hougaard, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, som havde vurderet, om det var en god idé overhovedet at samle voldtægtsofrene.
Da der blev givet grønt lys, var alle meget spændte på begge sider af bordet.
Jeg er ikke alene
Den bedste måde at slå fast, om kurset gav noget fra sig, er vel at spørge deltagerne selv. I evalueringen lød det blandt andet, da de seks kvinder blev spurgt om kurset havde levet op til forventninger:
De svarede blandt andet:
»Over alle forventninger. Jeg har taget så meget til mig og er blevet meget klogere på mig selv. Jeg ville ikke have været foruden. Gode og rare samtaler og det at føle sig tryg imens«.
»Det har været en fantastisk weekend. Den har været hård følelsesmæssig, men jeg har fået så meget igen på mange måder. Lært nogle dejlige mennesker at kende og fundet ud af, at nogle af de ting, man »dealer« med i hverdagen, er normale i betragtning af, hvad man har været udsat for, og at man ikke er alene«.
»Det har været tusind gange bedre end forventet. Jeg har følt mig tryg og i rigtig gode hænder«.
»I allerhøjeste grad. Det har været utroligt forløsende. Vi har grinet og grædt.«
Der blev også spurgt, hvad der var særligt godt ved kurset:
»Samværet, trygheden, opmærksomheden og selve planlægningen«.
»At vi mødtes fredag og lærte hinanden bedre at kende, inden vi gik i gang med kurset«.
»At møde alle pigerne og kunne følges ad fra start. At kunne dele hinandens historier. At være sammen en hel weekend har gjort, at jeg har åbnet mig meget mere op end normalt.«
»Jeg er blevet tvunget til at gennemgå og gennemtænke, hvor jeg er i helings- og livsprocessen, « siger hun til amtsavisen.dk
