Spørgsmålet har udskudt flere danske drabs- og bandesager, men nu er afgørelsen faldet. Beskeder, som politiet har opsnappet fra den krypterede tjeneste EncroChat, må gerne bruges som bevismateriale i straffesager.
Det har Højesteret nu afgjort.
EncroChat var en beskedtjeneste, der eksisterede fra 2016 til 20, og den blev ofte brugt af kriminelle for at holde deres kommunikation ude af myndighedernes søgelys.
I 2020 lykkedes det dog fransk politi at infiltrere og dekryptere tjenesten.
Informationerne blev givet videre til dansk politi, der herefter kunne overvåge brugernes – heriblandt de kriminelles – beskeder.
De beskeder har anklagemyndigheden flere gange brugt som bevisførelse, men overvågningen er sket uden retskendelse.
Derfor har flere forsvarsadvokater argumenteret for, at det var en de facto-masseovervågning, ligesom de mente, at politiet læste med i beskeder uden at have en konkret mistanke.
Tidligere har både byretten og Østre Landsret godkendt beskederne fra EncroChat som bevisførelse. Den beslutning er altså nu stadfæstet af højeste retsinstans.
Spørgsmålet om EncroChat har blandt andet tidligere udskudt en sag fra 2020, hvor rapperen Shmur mistede livet.
Det var også på EncroChat, at medlemmer fra LTF (Loyal to Familia, red.) i 2020 planlagde og koordinerede et drab.
Lyt til B.T.s kriminalredaktions nye podcast 'På Fersk Gerning' her (eller der hvor du normalt lytter til podcast):
