5. november 2020 i Birmingham sidder en politibetjent i sin bil i en kø, da han bliver overhalet af en bil med høj fart.

Det skulle bilisten aldrig have gjort. Det viste sig nemlig at få store konsekvenser.

Det viser en video fra West Midlands Police på YouTube, som du kan se øverst i artiklen.

I videoen kan man se politimanden følge efter, og det ender i en hæsblæsende biljagt.

På et tidspunkt kører bilen ind i en park, hvor en mand med en taske stiger ud fra passagersædet og løber væk.

Manden bag rattet kører efterfølgende videre med den ene dør åben.

Efter flere forsøg på at komme af med politiet, giver bilisten til sidst op og holder ind til siden, hvor han bliver pågrebet.

En anden patrulje har i mellemtiden pågrebet manden, der løb ud af bilen med en rygsæk.

I den rygsæk finder politiet så grunden til, at de så ihærdigt forsøgte at flygte fra dem.

Der var nemlig fem kilo kokain i tasken, som manden havde kastet fra sig og ind i en busk i nærheden. Kokainen havde en markedsværdi på 500.000 pund.

Begge mænd erkendte, at kokainen skulle videresælges. I maj blev de to mænd dømt henholdsvis seks og syv års fængsel, Bilisten fik syv års fængsel, da han også blev dømt for uagtsomt kørsel.