'Ingen vindfølsomme køretøjer.'

Sådan det var meldingen til bilister, der havde planlagt at passere Ny Lillebæltsbroen i løbet af søndagen. Men det var ikke alle, der valgte at adlyde anbefalingerne.

En personbil med campingvogn tog nemlig chancen, men så langt nåede de ikke i første omgang.

I stedet tog blæsten fast, og med ét var campingvognen væltet, hvilket forårsagede kødannelse på broen.

B.T. talte efterfølgende med Gitte Lund fra Næstved, der overværede og filmede situationen fra sin egen bil bagved.

»Jeg troede næsten ikke på det. Vi kunne godt se, at den kom i voldsomme slinger. Og lige pludselig lå den ned. Det var surrealistisk! Tænke, hvis der var sket en ulykke,« sagde hun til B.T. søndag aften.

Men heldigvis kom ingen til skade.

Og søndag formiddag var Ny Lillebæltsbroen også åben for trafik igen.