En sommermorgen i juni ringede en 61-årig mand fra Lystrup 112, fordi han ikke kunne komme i kontakt med sin samlever. Nu han tiltalt for at have slået hende ihjel.
Det oplyser Østjyllands Politi til B.T. Aarhus.
»Han er blevet tiltalt for grov vold med døden til følge under særligt skærpende omstændigheder,« fortæller kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen.
Kort efter blev kvinden nemlig kørt til hospitalet i kritisk tilstand, og dagen efter opkaldet, den 10. juni 2021, afgik hun ved døden som følge af svære kvæstelser, som politiet mente stammede for vold.
Det resulterede i, at hendes 61-årige mand blev anholdt og i første omgang sigtet for forsøg på manddrab. En sigtelse, som dagen efter blev ændret sig til manddrab, da hun afgik ved døden.
Men disse sigtelser oplyser specialanklager Birgitte Ernst dog nu, at han aldrig blev varetægtsfængslet på, og det er også derfor, at den endelige tiltalte nu i stedet er kommet til at handle om grov vold med døden til følge.
»Jeg har hele tiden gået efter forsøg på manddrab, og da hun så døde, gik jeg efter drab, men det ville de ikke fængsle på, så han blev ikke fængslet for drab,« fortæller Birgitte Ernst.
I stedet blev han varetægtsfængslet for grov vold eller grov vold med døden til følge, oplyser Birgitte Ernst
Men hvorfor har du også valgt at ændre tiltalen?
»Det er min vurdering af, hvad jeg finder, der er bevis for i sagen,« siger hun.
Den 62-årige kvinde boende sammen med den 61-årige mand i den aarhusianske forstad Lystrup.
Han nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarsadvokat, Karina Skou.
Det betyder derfor heller ikke det store for ham, at han ikke længere er tiltalt for manddrab.
»Selvfølgelig er det godt, at han ikke er tiltalt for manddrab, men det ændrer ikke på, at han bestemt også nægter sig skyldig i vold med døden til følge,« siger Karina Skou.
Hvis han ender med, at han bliver dømt skyldig i tiltalen, kan han risikere op til 10 års fængsel. Det fremgår af straffelovens §246.
To andre personer var kortvarigt anholdt i sagen onsdag. Det skyldes, at personerne også befandt sig på adressen, da manden blev anholdt. De har begge forbindelse til kvinden.
De to personer var anholdt, mens deres rolle i sagen blev undersøgt. De mistænkes ikke længere.
Sagen er en del af en større tragisk tendens i vores samfund.
For mens antallet af drab i Danmark i mange år været dalende, så er antallet af partnerdrab på kvinder konstant. Hvert år bliver 12 kvinder dræbt i Danmark af deres partner eller ekspartner.
Sagen er endnu ikke berammet, men forventningen er, at den skal for retten til foråret.