Politiet sætter alt ind på at nedbringe antallet af sager om personfarlig kriminalitet, men det sker på bekostning af sager om tyveri og bedrageri.
Det fremgår af den bagerste side af en handlingsplan fra Rigspolitiet.
»Jeg synes, det er forkasteligt, at noget kriminalitet bliver nedprioriteret på bekostning af andet,« siger indbrudsofferet Sallie Nielsen.
I april 2018 havde hun indbrud i sit hjem i Esbjerg. Indbrudstyvene mishandlede hendes hund og røvede hendes hjem, men efter et års ventetid fik hun besked fra politiet om, at sagen var blevet henlagt.
I en række artikler har B.T. fortalt om ofre for kriminalitet, der ikke har fået hjælp af politiet eller må vente i årevis.
For en uge siden beroligede justitsminister Nick Hækkerup befolkningen med, at ventetiderne er faldet i sager som vold, voldtægt, drab, røveri og trusler.
»Det er et lille lys, som er tændt. Vi bevæger os i den rigtige retning, men vi er langtfra i mål,« sagde Nick Hækkerup i et interview med B.T. 20. november.
Men det er en sandhed med modifikationer. En rapport om Rigspolitiets handlingsplan, tegner dog et andet billede af det lille fald, der er sket i sager om personfarlig kriminalitet.
Ifølge rapporten falder ventetiden kun, fordi den stiger i andre typer af sager.
'Prioriteringen af sager om personfarlig kriminalitet vil få betydning for behandlingen af andre straffesager. Dette er særligt tilfældet i anklagemyndigheden, der med den nuværende ressourcesituation ikke har mulighed for at behandle flere sager, men alene kan prioritere ressourcerne til forskellige typer af sager,' står der i rapporten.
Ifølge Berlingske har landets anklagere fået besked på kun at behandle sager om personfarlig kriminalitet. Line Scharf, der er forkvinde for Foreningen af Offentlige Anklagere, kan sagtens genkende billedet af, at sager om tyveri og økonomisk kriminalitet bliver nedprioriteret.
»Der sker en skarp prioritering af sager om personfarlig kriminalitet på bekostning af andre typer af sager. Det skyldes, at der mangler årsværk i anklagemyndigheden. Det nytter ikke noget at give politiet flere resurser, hvis ikke man tænker resten af systemet med,« siger hun.
Retsordfører Karina Lorenzen (SF) har forståelse for, at politi og anklagemyndighed har brug for at prioritere, men finder alligevel situationen utilfredsstillende.
»Det er afgørende for borgerens tillid, at har man en sag, bliver den behandlet på lige fod med andre sager. Det er fint, at man sætter ind der, hvor der har været en offerkonfrontation, men jeg er ikke tilfreds med, at økonomiske svindlere kan få frit spil. Når sagerne bliver forældet, ender det med, at de får straffrihed, og det er saftsuseme et slapt signal,« siger Karina Lorenzen.
Hun bakkes op af Peter Skaarup (DF), der ønsker dobbelt så mange nye betjente end det, regeringen har lagt op til, og samtidig ønsker han penge i Finansloven til at ansætte flere anklagere.
Sallie Nielsen fortæller, at hun stadig er psykisk mærket af indbruddet. Efter at B.T. havde omtalt hendes sag første gang, mødte en vicepolitikommissær personligt op på hendes adresse og gav hende en undskyldning.
