Den varetægtsfængslede bombemand Lors Dourkaievs protese under knæet på højre ben har siden anholdelsen i fredags været et stort mysterie for politiet. For ikke at kunne genkendes har den 24-årige tjetenier nemilg fjernet identifikationsnummeret fra benprotesen og han har ikke ville sige til politiet, hvor den stammer fra. Det viser dig nu, at han mistede benet på meget dramatisk vis.

Lederen af den arkiteksskole i Liege, hvor Lors Dourkaievs tidligere har gået, Nobert Nelles, afslører overfor B.T.s udsendte, hvordan den unge mand mistede benet som dreng.

- Da Lors som 12-årig var på ferie hjemme i Tjetenien var han en dag ude at lege på en legeplads, da der pludselig dukkede russere op. Lors nåede uskadt hjem, men i løbet af natten lagde russerne miner ud på legepladsen, og Lors næste dag kom tilbage til legepladsen trådte han på en mine og det højre ben blev sprængt væk, siger Norbert Nelles til B.T.

Trods benprotesen har Lors Dourkaievs alligevel haft en glimrende karriere som bokser, ind til 23. januar i år, hvor han boksede sin sidste kamp.

Bt.dk er også i besiddelse af en artikel fra det russiske medie Rambler.ru, hvor bombemandens navn nævnes i forbindelse med en artikel om sårede børn fra Tjetjenien.

I artiklen nævnes Lors Doukaiev som et barn, der fik amputeret den nederste del af sit ben og blev behandlet for skader fra granatfragmenter.

Artiklen nævner han er født i 1983 og ikke i 1986. Det kan dog skyldes fejlkilder eller blot at han ikke har fortalt sin rigtige alder til myndighederne, da han søgte asyl.