Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Spørgsmål: Hvordan udvælges nævninger og domsmænd - og kan man sige nej, hvis man bliver udvalgt? Man kunne godt forestille sig, at mange ville være bange for at få nogen på ørerne, hvis man f.eks. sender en rocker bag tremmer. Er der eksempler på, at dømte har hævnet sig på nævninger eller domsmænd? Og hvad tjener man som nævning eller domsmand? Kim Ejler

Svar: Hej Kim. Det var jo hele tre spørgsmål på én gang, så det bliver lidt langt. Vi tager det sidste først. Ingen lægdommere er os bekendt blevet overfaldet af folk, som de har været med til at dømme.

Så hævn fra de dømte er bestemt ikke noget, man skal frygte som domsmand eller nævning.

Man er også garanteret en vis anonymitet. Det er forbudt at offentliggøre identiteten på lægdommere, herunder fotos. »Lønnen« er 1.100 kr. pr. dag plus udgifter til transport, hvis man har mere end tre kilometer til retten. Kilometertaksten er 1,68 kr eller udgifter til offentlig bus/tog. Nævninger skal somme tider overnatte på hotel, hvis voteringen trækker ud.

Det giver 120 kr. ekstra for hver nat.

Enhver »uberygtet« mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, kan udtages til lægdommer. »Uberygtet« betyder, at man ikke må være straffet for noget alvorligt. Udtagelsen sker for fire år ad gangen, men man pilles fra på forhånd, hvis man fylder 70 år i løbet af de fire år.

Folk, der lider af åndelig eller legemlig svaghed, for eksempel dårlig hørelse, kan ikke blive lægdommer. Det kan man heller ikke, hvis man ikke forstår tilstrækkeligt dansk. Juridiske embedsmænd, advokater og præster er også udelukkede.

Der er flere muligheder for at slippe for pligten: Hvis man er fyldt 60 år eller har dårligt helbred kan man bede sig fritaget. Det kan man også, hvis ens »velfærd« er i fare på grund af job- eller familieforhold. Sådan står der i retsplejeloven. Det betyder, at hvis chefen fyrer én, fordi man skal have fri i tre dage til en retssag, så kan man sige nej

Indtrykket af, at lægdommere ofte er offentligt ansatte eller pensionister i 60-års alderen er vist ikke helt skævt.

Lægdommere findes ved lodtrækning blandt navnene på de såkaldte grundlister.

Et særligt udvalg på fem mennesker i hver kommune vælger et antal borgere, der findes egnede som lægdommere, og skriver dem på grundlisten.

Kommunernes lister sendes så til Østre eller Vestre Landsret, der først udtrækker domsmænd til byretterne og derefter nævninger og domsmænd til landsretterne.

Domsmænd indkaldes med mindst tre dages varsel og nævninger med mindst en uges varsel, men fristen kan forkortes, hvis det er nødvendigt.

Andre læser også