____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det vil i den kommende tid koste mindst 9 mio. kr. om året at beskytte Lars Hedegaard mod attentater.

Den udregning kan bt.dk foretage på baggrund af tidligere oplysninger om prisen for at beskytte Muhammedtegneren Kurt Westergaard.

Kurt Westergaard fik den mest omfattende beskyttelse, PET kan levere, efter at han blev overfaldet af en somalisk øksemand i sit hjem. Og prisen for det er 21 mio. kr. om året alene i løn til livvagter. 9 mio. kr. er prisen for døgnbeskyttelse på et lavere niveau, som det er sandsynligt, man vil etablere for Lars Hedegaard.



Efter overfaldet på Kurt Westergaard, besluttede justitsministeren at give ham livvagter døgnet rundt. Fuldstændig livvagtsbeskyttelse kræver 12 årsværk, mens fuldstændig døgnbemanding i hjemmet kræver yderligere 18 årsværk. Altså i alt 30 årsværk. Det fremgik af PETs orientering til justitsministeren.

Et årsværk koster ifølge bt.dk's oplysninger 650.000-750.000 kr. i ren løn. Det vil sige, at udgiften til sikring af Kurt Westergaard mindst bliver omkring 21 mio. kr. om året alene i hyre. Dertil kommer pensioner, biler, mv. De 12 årsværk vil koste ca. 9 mio. kr.

Kurt Westergaard og hans kone har i perioder opholdt sig på en særligt sikret lokalitet under fuldstændig livvagtsbeskyttelse. Desuden har der været truffet sikkerheds-foranstaltninger på bopælen.Grunden til, at det er så kostbart, er, at livvagterne skal arbejde i skift dag og nat, ligesom de naturligvis skal afløses på fridage, i weekender og ferier. Ved særligt omhyggelig beskyttelse er det desuden sådan, at der både skal være mindst to livvagter sammen med personen, der beskyttes, samtidig med at to andre går i forvejen og kontrollerer det sted,personen er på vej til, inden han ankommer.

Desuden er kurt Westergaards hus nærmest blevet ombygget og proppet med sikkerheds-foranstaltninger. det indebærer bl.a. særlig sikkerhedsaflåsning og anden mekanisk sikring, alarmsikring, kameraovervågning og etablering af et særligt 'saferoom', hvor der kan søges tilflugt, ligesom der er installeret og udleveret overfaldsalarmer.