En udvisningdom garanterer ikke, at udvisningen rent faktisk effektueres. Det fremgår af svarene på to spørgsmål, der er stillet til udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S).
Begge spørgsmål er stillet af af Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, og det første lyder, hvor mange udvisninger på grund af dom, der er ophævet de sidste ti år.
Her lyder svaret, at udlændinge- Integrationsministeriet, på baggrund af oplysninger fra Udlændingestyrelsen, er bekendt med, at 33 dømte har fået ophævet deres udvisningsdom med henvisning til udlændingeloves paragraf 50.
Her lyder det, at en udvisning kan ophæves, hvis den dømtes helbredsmæssige tilstand taler imod, at en udvisning effektueres.
En udvisningdom kan også ophæves, hvis den dømte ikke længere skønnes at udgøre en trussel, hvis der er gået minimum to år fra dommen er afsagt.
Næste spørgsmål lyder om man vil gøre rede for, hvor mange dømte, der har fået tildelt ny opholdstiladelse efter asyl-reglerne, selvom man er dømt til udvisning.
Her sker ophævelsen til såkaldt proportionalitet mellem begået kriminalitet og udelukkelse fra beskyttelse i hjemlandet efter reglerne udlændingeloven og Flygtningekonventionen.
I klart sprog handler det om, hvor dårlige forholdene er i hjemlandet.
På den baggrund har 95 dømte siden 1. januar 2014 fået ophævet deres udvisning, oplyser udlændinge- og integrationsministeren.
Følg B.T.s dybdegående podcast om kriminalitet og blå blink her:
