Den litauiske kvinde, der ifølge politiet netop er blevet befriet fra sex-fangenskab, sad indespærret i et hus på Herlufsholmvej i Vanløse.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Adressen huser ifølge telefonbogen en række udlændinge, hvilket bekræftes af naboer, som bt.dk har talt med.

- Der er et væld af udlændinge frem og tilbage og ind og ud af bygningen. Både folk, der ligner østeuropæere, men også pakistanere, siger en kilde, der ikke ønsker sit navn frem.

Ejendommen fremstår alt andet end som velegnet til menneskebolig. Der er mørkt og rundt omkring på gulv og møbler flyder det med tøj og gammelt affald. På køkkenbordet står stakke af beskidte tallerkner med gamle madrester. I et af værelserne er der flere madrasser,
som bærer præg af, at der sover flere folk i rummet.





Postkassen er spækket med udenlandske navne, fortæller bt.dk's mand på stedet.

En anden nabo, 61-årige Ivo Christensen, fortæller, at politiet kom ud til huset i går. Her blev tre-fire piger ifølge naboen taget med sammen med deres kufferter.



- Jeg er så træt af min naboer. Jeg har meldt dem til politiet for ulovligt byggeri. Her bor et hav af litauere. De drikker bajere fra morgen til aften. Jeg har også set en masse kunder komme gående frem og tilbage. Det er en meget uheldig nabo, siger Ivo Christensen.

Den 36-årige mand fra Litauen, som i går blev anholdt, da Københavns Politi befriede den 19-årige pige, er i dag blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Politiet fik først på ugen fra litauisk politi alarmen om, at den 19-årige blev holdt fanget i København. Her var det lykkedes for hende via internettet at sende et nødråb til en bekendt i hjemlandet, som derfor gik til politiet.

Ud fra nogle sparsomme oplysninger lykkedes det for betjente at finde frem til ejendommen i Vanløse.

Hun begyndte at græde, da det gik op for hende, at politiet havde fundet hende. Den 19-årige er nu anbragt på et krisecenter. Hun ønsker at vende hjem til Litauen.

Den 19-årige har fortalt, at en landsmand havde fortalt, at hun kunne komme til Danmark og arbejde som prostitueret. Han drak hende fuld, og hun indvilgede i at følge ham. Men siden fortrød hun og sendte så nødråbet via en computer.

I cirka en uge har den 19-årige tilsyneladende solgt sex til kunder, som den 36-årige landsmand skaffede.

Han blev torsdag ved et grundlovsforhør på Frederiksberg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for menneskehandel og nægter sig skyldig i anklagerne.VED DU NOGET - TIP B.T. HER

bt.dk følger sagen...