Den tidligere drabschef i Københavns Politi, Jens Møller, er tirsdag eftermiddag blevet dømt for at have overtrådt straffeloven.
I Københavns Byret var han tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt i sin erindringsbog fra 2018 med titlen »Opklaret – drabschefens erindringer«.
Jens Møller blev dømt for embedsmisbrug ved at have foretaget opslag i politiets sagsbehandlingssystem, uden at det var tjenstligt begrundet, samt ved at have krænket sin tavshedspligt i ét tilfælde.
Samtidig blev han frifundet for otte yderligere forhold, hvor der var rejst tiltale for krænkelse af tavshedspligten.
Straffen er blevet udmålt til 15 dagbøder af 1.000 kroner.
»Det overrasker mig, at jeg er dømt for brud på tavshedspligten ved at fortælle, at der er fundet vævsrester på et projektil, som er gået gennem foden på en mand,« siger Jens Møller som en første reaktion på dommen.«
»At han er blevet skudt gennem foden, har været offentligt fremme i retten, og man skulle tro, at det var selvindlysende, at der så er fundet vævsrester og dna på projektilet,« tilføjer han.
Konkret havde Statsadvokaten i København tiltalt den tidligere drabschef for »med forsæt til uberettiget vinding« i bogen at have røbet fortrolige oplysninger fra tre af de opsigtsvækkende kriminalsager, som han ledede efterforskningen af.
Samtidig var Jens Møller anklaget for at have misbrugt sin stilling som politimand til uden tjenstlig anledning at have foretaget 17 opslag i politiets sagssystem Polsas.
Opslagene fandt sted i februar 2018 – otte måneder før erindringsbogens udgivelse – og handlede om to af de sager, der omtales i bogen. Nemlig drabssagen på Østerbro om den såkaldte »Øbromand«, og den meget grove voldtægtssag fra Østerbro, der blev kendt som »Kondiløbersagen«.
Den tidligere drabschef, der ikke mindst i forbindelse med opklaringen af Peter Madsens drab på Kim Wall i ubådssagen, blev et meget kendt ansigt i medierne, har under hele sagen nægtet sig skyldig.
Han har fra første færd holdt fast i, at oplysningerne i bogen alle i forvejen havde været offentligt tilgængelige, da bogen udkom.
»Hvis jeg havde viden om det fra mit arbejde, så ville det være en fortrolig oplysning. Men jeg har ikke den viden fra mit arbejde. Den har jeg fra mediernes dækning,« forklarede Jens Møller undervejs i retssagen.
Anklagemyndigheden har dog fastholdt, at man som ansat i en offentlig stilling godt kan bryde sin tavshedspligt ved at videregive fortrolige oplysninger, selvom oplysningerne tidligere har været fremme i pressen.
Umiddelbart kan dagbødedommen ikke ankes til Østre Landsret, da straffen ikke er højere. Men Jens Møller vil nu sammen med sin advokat Jakob Lund Poulsen nærlæse dommen og overveje, om han vil søge om særlig tilladelse til at anke.
Jens Møller gik på pension i 2019, efter at han kort før bogens udgivelse var blevet overflyttet til en stilling som leder af indbrudsgruppen i Københavns Politi. Her søgte han formelt sin arbejdsgiver om lov til at være konsulent på den tv-serie, der blev lavet om opklaringsarbejdet i ubådssagen.
Det fik han nej til, og derefter forlod han selv politiet efter 37 års tjeneste. I dag har han blandt andet travlt med at holde foredrag om sine oplevelser i politiet.
I februar sidste år blev den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, i en lignende sag dømt for at have overtrådt sin tavshedspligt og videregivet fortrolige oplysninger i et enkelt tilfælde i sin bog »Syv år for PET«.
Den tidligere PET-chef var tiltalt for i bogen at have overtrådt sin tavshedspligt i 28 passager. Københavns Byret fandt ham skyldig i 24 af passagerne, og takserede det til fire måneders ubetinget fængsel.
I ankesagen i Østre Landsret blev Jakob Scharf dog kun dømt i et langt, langt mindre omfang. Landsretten fandt ham kun skyldig i at have brudt sin tavshedspligt i ét enkelt forhold. Det drejede sig om, at en kvinde efter landsrettens vurdering kunne identificeres ud fra det, som han havde fortalt i bogen.
Det udløste 10 dagbøder af 1.000 kroner, og den tidligere PET-chef fik lov til at beholde de omkring 400.000 kroner, som han havde tjent på bogsalget.
Samtidig skulle staten betale sagens udgifter i både by- og landsretten.
