Morgentrafikken på S-togslinjerne ved Københavns Hovedbanegård er ramt af forsinkelser og aflysninger efter signalfejl.
Det skriver DSB på sin hjemmeside.
- Alle berørte linjer kører uregelmæssigt og med forsinkelse, lyder det.
De påvirkede linjer er A, B, Bx, C og E. Linjen Bx er helt aflyst, og Linje H kører ikke, fremgår det af hjemmesiden.
Linje A kører mellem Hundige og Farum hvert 20. minut. Det samme er tilfældet for Linje E, der kører mellem Køge og Hillerød.
DSB skriver på sin hjemmeside, at man forventer at have en opdatering på situationen cirka klokken 9.30.
/ritzau/
Del:
