En 23-årig kvinde er blevet kørt til hospitalet i kritisk tilstand efter en ulykke i Brabrand onsdag formiddag.

De pårørende er underrettet.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Onsdag formiddag lød det først fra politikredsen, at man havde modtaget en anmeldelse om 'et alvorligt færdselsuheld' på Stenbækvej i Brabrand, hvor en cyklist var blevet ramt af en lastbil.

Nu lyder det, at der er tale om 23-årig kvindelig cyklist, som er kommet slemt til skade.

»Vores arbejde på stedet er nu overstået, og vejafspærringen er blevet ophævet,« oplyser politiet videre.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 09.21.

Onsdag eftermiddag har politiet ikke noget nyt at fortælle om kvindens tilstand eller andet om ulykken.