Nordjyllands Beredskab er rykket ud til en bygningsbrand i et hus ved Harken mellem Hjørring og Brønderslev.

»Der er kraftig røgudvikling fra hus,« skriver Nordjyllands Beredskab på X og tilføjer, at en indsatsleder netop er ankommet til stedet.

I et senere opslag lyder det fra beredskabet, at huset er 'fuldstændig overtændt'.

»Der er indsat mandskab til defensiv slukning,« lyder det på X.

Beredskabet er fortsat til stede på adressen, og fylder også en del på Aalborgvej. Der er dog ikke spærret, så bilister kan komme igennem med nedsat hastighed.

B.T. følger sagen...