Nordjyllands Beredskab er onsdag rykket ud til en brand i et sommerhus på Hyttefadet.
»Det er et overtændt sommerhus, vi er på vej til med fire køretøjer og otte mand,« skriver beredskabet på X.
I en efterfølgende melding lyder det, at mandskabet nu er fremme på stedet, og at huset ikke kan reddes.
Brandvæsnet vil være på stedet til ud på eftermiddagen.
Anders Brosbøll, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, oplyser til TV2 Nord, at sommerhusejeren sad i haven og var slemt forbrændt.
Han er nu fløjet til Rigshospitalet.
Del: