For første gang siger en britisk sikkerhedskilde, at den russiske stat var involveret i mordet på den Rusland-kritiske tidligere spion Alexander Litvinenko.

Der er meget stærke indikationer på, at Rusland var involveret i mordet på den tidligere russiske spion Alexander Litvinenko, oplyser en britisk sikkerhedskilde til BBC.

Det er første gang en officiel sikkerhedskilde fra den britiske efterretningstjenester direkte beskylder Rusland, for at have spillet en rolle i mordet. Sikkerhedskilden ønsker ikke sit navn frem.

Alexander Litvinenko døde i London i 2006 efter været blevet forgiftet med et radioaktivt stof. Storbritannien har bedt om at få udleveret et nuværende medlem af det russiske parlament, Andrei Lugovoj, som menes at være involveret i mordet.

Men Rusland nægter, og i dag afviste en talsmand for den russiske anklagemyndighed, at Rusland havde noget at gøre med Litvinenkos død.

/ritzau/AFP