Klokken var cirka 8.30, da en rumænsk mand på 49 år den 29. august 2025 nærmede sig en 15-årig pige ved et busstoppested i København.
Den 49-årige mand tilbød pigen en cigaret, som hun afslog, før han begyndte at beføle hende på låret og i skridtet uden på tøjet.
Kort efter ringede den forurettede pige til sin far, der hurtigt kom til stedet og konfronterede den rumænske mand. Manden forlod herefter stedet.
Episoden blev anmeldt til politiet, men manden var over alle bjerge.
Indtil nu – onsdag morgen klokken 07.47 – hvor manden blev anholdt.
Herefter blev han sigtet for blufærdighedskrænkelse og varetægtsfængslet i 20 dage i et grundlovsforhør i Københavns Byret.
Manden nægtede sig skyldig.
Del:

