En rumænsk statsborger på 40 år er torsdag blevet idømt en straksdom og udvisning.
Det beskriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Der er nærmere tale om, at manden fik en straksdom på to måneders fængsel, hvor han samtidig bliver udvist med indrejseforbud i seks år.
Dommen kommer på baggrund af, at manden tidligere er blevet udvist af Danmark.
Han har således i forvejen et indrejseforbud, der er gældende frem til 2031.
Politiet løb ind i den 40-årige mand på Vesterbro i København onsdag, hvor han blev genkendt af en patrulje, der har foretaget en anholdelse af samme individ sidste år.
Her var sagen også, at han havde overtrådt sit indrejseforbud.
Del:
