En 58-årig mand blev søndag aften truet med en kniv af en mand på åben gade i Vojens.
Her blev den 58-årige mand passeret af en mand, der trak en kniv og truede ham til at udlevere sin telefon.
Det skriver tvSyd.
Gerningsmanden kørte efterfølgende fra stedet i en personbil.
Men få timer senere kort før midnat standsede en patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi en bil, som gerningsmanden kørte. I bilen fandt politiet den stjålne mobil og den kniv, som han brugte til at true med.
Gerningsmanden blev efterfølgende anholdt og sigtet for røveri.
Del: