Syd- og Sønderjyllands Politi eftersøger to personer, der formodes at stå bag et røveri i Esbjerg natten til lørdag.

Politiet har offentliggjort en beskrivelse af de to mænd. 

Det sker via en myndighedsmeddelelse på Politi Update.

Den ene beskrives som værende i alderen 30 til 35 år. 

Han er mellem 175 -185 cm høj, kraftig kropsbygning, mellemøstlig af udseende, sort karseklippet hår, sort fuldskæg, mørk i huden. 

Han var iført sort/mørk hættetrøje uden mærker eller mønster, mørkegrå sweatpants/joggingbukser ude mønster, lyder det fra politikredsen.

Den anden mand beskrives som mellem 20 til 25 år, 180-155 cm høj, spinkel kropsbygning, mellemøstlig af udseende, mørk hud, sort mellemlangt hår, glatbarberet. 

Han var også iført sort trøje uden hætte og mønster, mørkegrå sweatpants/joggingbukser uden mønster.

Politiet rykkede ud til røveriet på Esbjerg Banegård klokken 04.05.

Her stod en 18-årig på stedet sammen med to jævnaldrende kammerater, da de blev passet op af de to mænd, der under trussel om vold frarøvede den 18-årige en 3 liters flaske vodka af mærket 'Grey Goose'.

Har man oplysninger om sagen, opfordres der til at kontakte politiet på telefonnummeret 1-1-4.