Opdatering: Klokken 17.07 oplyser Bornholms Politi, at den livløse person er identificeret som den savnede Nicki Aabank Gudbergsen. De pårørende er underrettet.

Politiet oplyser til B.T., at overvågningsbilleder fra Søndre Bådehavn kunne afsløre, at Nicki Aabank Gudbergsen opholdt sig i området, hvor han torsdag eftermiddag blev fundet.

Om der er tale om en ulykke eller en forbrydelse er for tidligt at fastslå.

Men et retligt ligsyn vil kunne komme med nogle flere detaljer omkring dødsfaldet.

Bornholms Politi og organisationen Missing People har i fem dage ledt efter 21-årige Nicki Aabank Gudbergsen.

Han forsvandt natten mellem lørdag og søndag, da han forlod en fest i Møllegade i Rønne.

Men nu er han blevet fundet livløs i vandet.

B.T. følger sagen.