Lørdag klokken 12.41 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om røgudvikling i Legoland.

Derfor rykkede politi og brandvæsen straks ud til forlystelsesparken i Billund. 

Det oplyser Jesper Knudsen, der er vagtchef ved politikredsen, til TV 2.

Han siger, at der er tale om en mindre røgudvikling, og at der ikke blev foretaget nogen evakueringer i Legoland.

Årsagen til røgudviklingen – samt omfanget – skal nu undersøges.