Han skulle bedøves med æter og bankes ihjel med et jernrør.

Men 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen fra Djursland nåede tre gange i juli sidste år at slippe med skrækken, da en kreds omkring ham igen og igen forsøgte at få ram på ham med et regulært mordkomplot.

Det fremgår af den retsmødebegæring, som en anklager fra Østjyllands Politi fredag morgen præsenterede en 26-årig mand for ved byretten i Randers.

Og den slanke mand lagde straks kortene på bordet og tilstod via sin forsvarer drabet på Frank.

Den 26-årige, der kom ind i retten med sin ene fod i gips, kunne tilstå stort set hele politiets stærkt belastende buket af anklager mod ham om drab, drabsforsøg, usømmelig omgang med lig, tyveri af to nummerplader fra offerets bil samt ildspåsættelse af samme bil på en øde parkeringsplads i skoven.

De nærmere detaljer i sagen skal dog trods hans tilståelse fortsat være hemmelige. Det bestemte dommeren i Randers på begæring af anklageren – Jesper Rubow fra Østjyllands Politi.

Han fik trods protester fra B.T. og andre medier medhold i, at retsmødet skulle foregå bag lukkede døre af hensyn til den samlede opklaring af sagen.

Selvom den 26-årige nu tilstår, sidder der nemlig fortsat fire personer varetægtsfængslet for drabet, som alle nægter sig skyldige.

40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen blev 14. juli sidste offer for et mordkomplot, efter at han i første omgang havde haft held til at undslippe sine mordere. 
40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen blev 14. juli sidste offer for et mordkomplot, efter at han i første omgang havde haft held til at undslippe sine mordere.  Foto: Østjyllands Politi
Vis mere

Tre af de varetægtsfængslede fik fredag lov til at tage plads i retten under den 26-åriges tilståelse, mens alle øvrige tilhørere – heriblandt pressen – skulle gå ud som følge af de lukkede døre.

Ifølge retsmødebegæringen mod den 26-årige omkring mordplanerne mod Frank Dan Nørgaard Jørgensen havde det 40-årige offer i første omgang held til til at undslippe tre drabsforsøg.

I løbet af kun 11 dage undslap han efter politiets mening på et hængende hår tre drabsforsøg, hvor han blev forsøgt lokket til et værksted i Allingåbro. Blandt andet fordi han ikke blev ramt af jernrøret og nåede at flygte fra stedet i sin bil.

Den 26-årige kunne dog kun erkende sig skyldig i et enkelt drabsforsøg, men tilstod altså, at det til sidst lykkedes morderne at gennemføre deres djævelske plan.

Den dræbte Franks bil blev nogle dage efter drabet på ham fundet udbrændt på en øde parkeringsplads i skoven i Vivild. Foto: Øxenholt Foto.
Den dræbte Franks bil blev nogle dage efter drabet på ham fundet udbrændt på en øde parkeringsplads i skoven i Vivild. Foto: Øxenholt Foto.
Vis mere

Om eftermiddagen 14. juli blev Frank slået ihjel – ifølge politiet formentlig ved kvælning og slag med et metalrør.

Bagefter tog gerningsmændene og -kvinderne tøjet af ham og pakkede liget ind i plastik og tape, inden de jordiske rester af Frank de følgende dage blev transporteret rundt i Østjylland.

Til sidst blev liget efterladt i en skov ved Gassum, ligesom gerningsmændene betalte en 37-årig mand blev betalt 28.000 kroner for at skaffe resterne af den dræbte Frank af vejen.

Det kostede for nylig den 37-årige en dom på seks måneders fængsel i en tilståelsessag ved byretten i Randers.

Efter drabet på 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen i sommer gennemførte politiet en storstilet efterforskning flere steder på Djursland.
Efter drabet på 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen i sommer gennemførte politiet en storstilet efterforskning flere steder på Djursland. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Og fredag morgen tilstod den 26-årige medgerningsmand altså sin egen rolle i den stærkt usædvanlige sag, hvor fire andre personer – to mænd og to kvinder – har siddet varetægtsfængslet siden slutningen af juli, men fortsat nægter sig skyldige.

I sin indledende tilståelse ved retsmødets start nåede den 26-årige dog via sin forsvarer at tilkendegive, at to af de nu fire varetægtsfængslede og sigtede ikke havde været med til at slå Frank Dan Nørgaard Jørgensen ihjel.

Der ventes dom i tilståelsessagen mod den 26-årige senere fredag.