Bandidos-rockerne Lennart Christensen og Jacob Andersen fik livstidsdomme for drabet på eksrockeren Mickey Larsen. De ankede begge straffen til Højesteret.

De to Bandidos-rockere Lennart Christensen og Jacob Andersen blev mandag i Østre Landsret idømt fængsel på livstid.

De blev dømt af et nævningeting for drabet på den tidligere Bandidos-rocker Mickey Larsen i Glostrup i september 2003. De ankede begge straffens længde til Højesteret.

Mickey Larsen blev dræbt, da en bombe, placeret i hans bil, blev bragt til sprængning, da han forlod Amtssygehuset i Glostrup efter lægebehandling 17. september 2003.

/ritzau/