Med gårdagens konkurskendelse i skifteretten i Kolding risikerer Klaus Riskær Pedersen ikke kun at miste penge og virksomheder, men også sit drømmeliv i Spanien.

Den 55-årige rigmand har siden sin seneste skilsmisse i 2006 boet i en pragtvilla på ferieøen Ibiza, hvor han har modtaget venner og holdt fester til den lyse morgen. Kun afbrudt af den nuværende fængselsdom, der forhindrer ham i at forlade Danmark.

De 982 kvadratmeter er udstyret med tjenestefolk, og på den 10.000 kvadratmeter store grund kan ejer og gæster blandt andet boltre sig i en stor pool.

- Det er der, jeg har det bedst og føler mig hjemme. Jeg var dernede, da skilsmissen gik i gang, og siden har jeg aldrig haft lyst til at tage derfra, siger den velhavende ejer.

Prisen på palæet er ukendt, men med en månedlig husleje på 5.000 euro forventes et salg at kunne indbringe et anseligt beløb til de banker, der har penge til gode hos Klaus Riskær Pedersen. Han har på grund af sin fængselsstraf ikke selv været i huset i flere år. Alligevel har han i hele perioden betalt løn til alle tjenestefolk.

KØB B.T. I DAG OG LÆS MEGET MERE OM RISKÆR OG HANS PERSONLIGE KONKURS. LÆS BLANDT ANDET:
* Riskær: Jeg lægger mig aldrig ned
* Riskær er Danmarks comeback-kid