»Jeg er et pikfjæs.«
Det er nogle af ordene, voldsofre bliver tvunget til at sige i en video, der har været på Instagram. Videoerne, der har været fra forskellige steder i Danmark, viser, hvordan drenge eller piger efterfølgende får spark eller slag.
»Det er dybt foruroligende, at det sker. Det er meget krænkende for ofrene med de udtalelser, de skal komme med. Det er meget fornedrende,« siger Niels Denny Sørensen, der er vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Cybercrimecenter, NC3, til B.T.
Han fortæller, at fænomenet er forholdsvist nyt, og at de hos Rigspolitiet endnu ikke har overblikket over omfanget.
B.T kunne mandag beskrive, hvordan de fleste af ofrene i videoerne er børn og helt unge mennesker, og i den største af Instagram-profilerne, der siden er blevet lukket ned, var der over 3.000 følgere. I biografien lød opfordringen, at folk skulle sende videoer af folk, der slås i Danmark, og så ville de komme på siden.
Tip os. Kender du noget til videoerne, eller kender du gerningsmænd eller ofre for overfald, der er blevet filmet, så skriv til os på 1929@bt.dk
Hos Rigspolitiet har de et godt samarbejde med Google og Instagram. Og opdager de videoer af den kaliber, bliver der reageret med det samme.
»Hvis sådan noget kommer til vores kendskab, retter vi henvendelse, dels for at bevissikre videoerne og dels for at få dem fjernet,« siger Niels Denny Sørensen.
Men selv om videoerne bliver fjernet, kan ofrene ikke vide sig sikre på, at de ikke dukker op i andre grupper.
»De kan godt risikere, at det dukker op igen. De her ting har det med at mutere, og ofte dukker det op igen, lang tid efter vi hører om det første gang,« siger Niels Denny Sørensen.
Om det kommer til at ske, er ikke til at vide.
»I sager med seksuelt krænkende indhold er det erfaringen, at materialet kan dukke op igen flere år senere, men om det er det samme med voldsvideoer, ved vi ikke, da der er tale om et relativt nyt fænomen,« siger Niels Denny Sørensen.
B.T var mandag i kontakt med Facebook, der ejer Instagram, for at få en kommentar til, hvordan voldsvideoerne har kunnet få lov til at ligge på deres platform – nogle af dem siden februar.
'Sociale medier har en vigtig berettigelse, når det kommer til at give folk en stemme. Det gælder også muligheden for at skabe opmærksomhed omkring situationer og hændelser, der måske kan være ubehagelige, men som er vigtige at få belyst og derfor tjener et legitimt formål,' lød det fra Facebook, der tilføjede:
'Men det er aldrig tilladt at opfordre til eller forherlige vold, ligesom vi heller ikke tillader hævnporno eller deling af intime billeder uden samtykke. Vi fjerner den form for indhold, så snart vi bliver opmærksomme på det, og opfordrer også folk til at anmelde indhold, der strider imod vores retningslinjer.'
B.T har også tirsdag været i kontakt med Facebook for at få uddybet, hvorfor det ikke går hurtigere med at få videoerne fjernet og grupperne lukket. Facebook oplyser, at de ikke ønsker at kommentere yderligere på sagen.
