Alle tilhørerpladser i en retssal i Københavns Byret er besat fredag formiddag, da sagen om et dødeligt overfald med kniv for mere end 13 år siden indledes.
Flere pårørende til offeret, Jonas Thomsen Sekyere, sidder på forreste række.
Den jurastuderende blev ramt blandt andet i hjertet på diskoteket Bakken i Kødbyen en tidlig morgen tilbage i november 2012. Han blev 21 år.
Overfaldsmanden var en i dag 40-årig mand, der flygtede til Somaliland og Etiopien. Han erkender vold med døden til følge.
Del:
