Politiet vil ikke fortælle nærmere om det juridiske grundlag for, at 29-årige Vivian Alexandru fik ransaget sit hjem og beslaglagt sin mobiltelefon og computer.

Over for Ritzau afviser Østjyllands Politi at svare på en række centrale spørgsmål om, hvorfor ordensmagten mente sig berettiget til at ransage kvindens hjem.

Hendes advokat venter også på svar og overvejer, om spørgsmålet skal en tur forbi byretten.

Ransagningen skete, efter at politiet modtog en anmeldelse om, at Alexandru i facebookgruppen "Stop Paragraf 113" delte et billede.

Billedet stammede fra en demonstration mod coronarestriktionerne og forestiller en Mette Frederiksen-dukke med ild i. Dukken er påmonteret et skilt med teksten "Hun må og skal aflives". Billedet har været bragt i medierne.

Politiet har ikke uden videre adgang til private hjem. Retsplejeloven fastsætter reglerne for, hvornår ordensmagten må komme indenfor. Det må den, når "ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen", hedder det i loven.

Samtidig skal politiet have rettens tilladelse til at gennemføre ransagningen i form af en kendelse. Kun i tilfælde, hvor politiet vurderer, at det er strengt nødvendigt at ransage her og nu, må ransagning ske uden dommerkendelse.

Også i sagen, hvor den mistænkte inviterer politiet indenfor, må der foretages ransagning. I så fald skal politiet have et skriftligt samtykke.

Jonas Christoffersen er advokat for Vivian Alexandru. Han fortæller til Ritzau, at han har skrevet til Østjyllands Politi for at få oplyst nærmere om forløbet.

- Min klient har fortalt mig, at politiet henvender sig. Hun spørger, om de har en retskendelse. Det svarer de ikke direkte på, men siger, at de har lov til at komme ind, fortæller Jonas Christoffersen.

Inde i lejligheden tager politiet fingeraftryk og DNA-prøve fra Alexandru. Lige som de også tager billeder af hendes tatoveringer.

- Hun giver dem lov til at tage hendes telefon og computer med, da hun får at vide, at hun vil få dem tilbage dagen efter, fortæller Jonas Christoffersen.

Når politiet tager ting fra folk, kaldes det en beslaglæggelse. Også beslaglæggelse kræver tilladelse fra retten, medmindre den mistænkte giver skriftlig tilladelse, eller at politiet vurderer, at det er nødvendigt at foretage beslaglæggelse her og nu.

Ritzau har spurgt Østjyllands Politi om, hvilke bestemmelser i retsplejeloven, politiet har lænet sig op ad i forbindelse med indgrebene mod Vivian Alexandru. Men svaret er altså tavshed.

Chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen oplyser via en mail fra kommunikationsafdelingen, at Ritzaus spørgsmål "relaterer sig til en igangværende efterforskning, hvorfor vi på nuværende tidspunkt ikke ønsker at svare på dem".

Jonas Christoffersen oplyser til Ritzau, at han nu afventer svar fra Østjyllands Politi, og at han og hans klient derefter vil overveje, om ransagningen og de øvrige indgreb skal indbringes for retten.

Det kan man nemlig gøre, hvis det skulle vise sig, at politiet har foretaget indgrebene uden at have en kendelse.

/ritzau/